70
Artworks
0
Followers
Biography
Søren L. Lange udførte nogle portrætter i de yngre år, men blev en af vore mest produktive landskabstegnere i årene omkring 1800. Hans produktion består dels af prospekter, dels af fremstillinger af de nyanlagte romantiske haver som Classens Have, Enrum, Jægerspris, Liselund, Marienborg, Sandholt m.m. Hans bedste arbejder var akvareller, og hans inspiration synes at have været Jens Juels landskabsbilleder og franske og engelske landskabsstik. Med til hans produktion hører en meget stor mængde tegninger af monumenter og gravmæler, hvoraf flere i dag er forsvundne, og L.s tegninger har fået stor dokumentationsværdi. L. var tilbøjelig til at forstørre bygninger og monumenter, så de virker mere imponerende, end de er eller var i virkeligheden, men han opnåede derved en ganske fængslende effekt.
Born
1760
Died
1828