Niels Bjerre

Niels Bjerre er rammende blevet kaldt Vestjyden i dansk kunst. Med stor indlevelse har han skildret menneskene og landskabet ved Vesterhavet vest for Lemvig. Men han fremstår også som kunstneren, der i sine værker forener menneske og miljø, landskab og livsvilkår i flere forskellige sammenhænge. B.s slægt stammer fra det stærkt grundtvigianske Sirsogn, nordvest for Holstebro. B. blev født og voksede op på gården Nørrelund i Engbjerg, nordvest for Lemvig. Efter realeksamen i 1879, tog han i et års tid del i arbejdet på fødegården, inden han i 1880 rejste til København for at forberede sig på en kunstneruddannelse. I 1881 blev han optaget på Kunstakademiet, hvor han var elev indtil 1888 og to gange forgæves forsøgte at få afgang. Han fandt ikke undervisningen inspirerende, men malede såvel landskabsbilleder som portrætter og figurbilleder. Det var billeder af livet på landet, enkle scenerier fra gårdenes stuer og køkkener samt fra bondehaver. Inspireret af flittig læsning, bl.a. af Tolstoy, mente han, at det var for folket, man skulle male, og ikke for en lille kreds af kunstnere og kunstforstandige i København. Markant i de tidlige års produktion står Fra en Folkehøjskoles Foredragssal, 1890, udført under et familiebesøg på Sorø Højskole, en indlevet skildring af samværet og samspillet mellem foredragsholderen og de kvindelige tilhørere i den enkelt udstyrede foredragssal. B. udførte mange tegninger af landskaber og mange portrætter, ofte som studier til større kompositioner. I 1890erne nedskrev han i novelleform en række oplevelser, der knytter sig til livsvilkårene mellem Bovbjerg og Harboøre. Op gennem 1890erne var B. flere gange beskæftiget med billeder af bønnemøder i nabosognet, det stærkt missionske Harboøre. På trods af sin grundtvigianske baggrund med visse fritænker- sympatier var han ikke fri for at være optaget af missionsfolkene og deres intense samvær. Det store billede Harboøre, Guds Børn blev færdiggjort 1897-98 efter adskillige års forarbejde. Det skildrer et bønnemøde ligetil og direkte, samtidig med at det har en gennemarbejdet komposition, der fremhæver symbolikken i billedet og gør det til et af hovedværkerne inden for denne genre. En række altertavler, der blev udført i perioden 1896-1913, mangler bønnemødebilledets religiøse intensitet. 1899- 1900 foretog B. en rejse til Italien, hvor han udførte en række tegninger og malerier, inspireret af de klassiske bygningsværker og af det sprudlende folkeliv. Efter hjemkomsten fra Italien arbejdede B. ihærdigt med skitser til det store billede Harboøreboere ved kirken, der stod færdigt 1906. 1914-15 tog B. på rejse rundt i Frankrig sammen med to malerkolleger, Gorm Hansen og Hans Brygge. Malerierne fra denne rejse er holdt i en mere impressionistisk tone og med en friere farvebehandling. Det samme gælder billederne fra de to rejser til Færøerne 1925 og 1926, hvor huse i landskabet er det dominerende motiv. I sine senere år, hvor B. tilbragte hver vinter i København, fik han en betydningsfuld monumental opgave. Til Lemvig Bibliotek udførte han 1930-34 ved bevilling fra Ny Carlsbergfondet 12 malerier fra egnen omkring Lemvig. Her sammenfattes et modent malersinds oplevelser af landskabet og landet mellem havet og fjorden. Adskillige af malerierne blev udført med tidlige billeder som forlæg, men indarbejdet i en samlet helhed og med betoning af denne specielle lokalitets almengyldighed.