95
Artworks
0
Followers
Biography
Johann Meno Haas begyndte allerede i akademiårene i begyndelsen af 1770erne en omfattende virksomhed, og der kendes adskillige portrætter, historiske blade, vignetter og bogillustrationer fra hans hånd. Han afløste 1778 faderen Jonas H. som kobberstikker ved Københavns Universitet og fulgte 1782 broderen Georg H.s eksempel og blev elev af den kendte franske kobberstikker N. Delaunay i Paris. Den sikre håndværksmæssige kunnen bragte 1786 H. til Berlin, hvor han blev tilknyttet det kongelige preussiske kobberstikofficin med den primære opgave at levere kobberstik efter malerier i den kongelige samling. Han valgte at bosætte sig i Berlin, men bevarede kontakten til danske kunstnere og udførte bl.a. fine crayonstik efter Jens Juel, medens han i Berlin samarbejdede med miniaturemalerne H. Plötz og især C. Horneman. Litteraturen har også tillagt H. miniaturer, men det skyldes en ofte forekommende forveksling med sønnen Jean Meno H., der var såvel miniaturemaler som kobberstikker.
Born
1752.0
Died
1833.0