Melchior Lorck

Melchior Lorck har skrevet sin selvbiografi, dateret 1.1.1563 som bilag til brev til Frederik II og aftrykt 1574 i hans bog, Soldan Soleyman... Familien var angiveligt "af gammel adel". På et portræt af Martin Luther fra 1548 angiver L. sin alder som 21 år. Læreårene hos en guldsmed, i lighed med Albrecht Dürer, gav fortrolighed med at tegne og bruge grafiske redskaber som gravstik og radernål. Christian III var bekendt med L.s forældre og satsede med et stort rejsestipendium på den vordende kunstner. L.s tidligste arbejder fra 1543 (i guldsmedens værksted?) er kobberstik-kopier efter kobberstik af H. Aldegrever, en vigtig repræsentant for Dürer-elevernes "kleinmeister"stil, som L. elaborerede i perioden i Nürnberg, hvor han tillige arbejdede med folkelige træsnit, iblandt forsynede med trykte tekster af Hans Sachs, og kopierede som radering Michelangelos "Haman" fra Sixtina-loftet efter en kobberstukken reproduktion. Venskaber med sydtyske kunstnere som C. Amberger, L. Stör, F. Buch, H. Vogtherr den ældre og H. Lautensack kan dokumenteres. Landskabstegningen fra 1549 og tegnestilen viser fortrolighed med Donau-stil (W. Huber). I Italien besøgte L. Venezia, Bologna, Firenze og Rom, hvor han aftegnede antikker. Et besøg i Nederlandene, omtalt i selvbiografien, kan ikke dokumenteres. Maleriet Maria med barnet rummer dog nederlandske stiltræk foruden et muligt lån fra Tizian. L.s færden efter hjemkomsten er uvis bortset fra besøget i Neuburg 1553. L.s udaterede malerier med Esthermotiver er måske fra 1550erne og viser påvirkning fra Münchenerhoffets kunst, specielt H. Schöpfer og L. Refinger. I 1555 må L. i Wien have opnået kontakt med den senere kejser Ferdinand I, som ifølge adelsfornyelsen 1564 sendte ham til Konstantinopel for at slutte sig til det af A.G. de Busbecq ledede gesandtskab, formentlig som dokumentarisk tegner af antikker, militærvæsen, folkeliv og topografi. Tegningerne har åbenbart skullet reproduceres som kobberstik og træsnit efter hjemkomsten, men L. nåede kun at få fremstillet, delvis med hjælp af professionelle håndværkere, de 128 tyrkiske træsnit, som blev udgivet posthumt. Stilistisk er de påvirket af Tizian-skolens træsnit. Antagelig sent i 1559 var L. tilbage i Wien, hvor han begyndte at bearbejde sit arkæologiske tegningsmateriale og, formentlig med henblik på træsnitpublikation, udarbejdede sit enorme, betydningsfulde prospekt af Konstantinopel. I 1563 udsmykkede L., med historikeren W. Lazius som ideolog, Wien med triumfbuer og vinbrønde i anledning af den kommende kejser Maximilian IIs indtog. En påbegyndt træsnitpublikation heraf forblev ufuldført. I 1564 blev L. belønnet med adelsfornyelsen og livslang ansættelse ved hoffet, i hvilken egenskab han 1566 ledsagede kejser Maximilian II i felttoget mod tyrkerne, hvorpå kejseren i brev af 1.12. til Frederik II (Rigsarkivet), muligvis overbragt kongen af L. selv, taler L.s sag. Efter 1567 var L. snart i Hamburg, snart i Wien. I Hamburg leverede han tegning til byporten, Schartor, og kortlagde Elbens nedre løb. I 1570 påbegyndtes de tyrkiske træsnit, hvis seneste blade fra 1583 er udført i Danmark. Samtidig forberedtes i tegninger et dragthistorisk træsnitværk, som aldrig udkom. I Antwerpen 1573-74 blev bogen Soldan Soleyman ... udgivet, illustreret med de 4 kobberstukne portrætter af Süleyman den Store og den persiske gesandt Ismail. L. havde i Antwerpen, med sin berejsthed, sin kunst og sit dokumentariske materiale, smuk status blandt humanister og kunstnere. Venskaber kan dokumenteres med geografen A. Ortelius, historikeren H. Goltzius, kobberstikkeren Phil. Galle og bogtrykkeren C. Plantin, til hvis berømte foliomissale fra 1574 L. leverede 5 træsnit. Et større antal tyrkiske træsnit er signeret af Antwerpener træsnittere. 1575-79 var L. i Hamburg, Flensborg og måske i Wien, hvor han 1579 blev pensioneret fra hoftjenesten. 1580-82 var L. Frederik IIs hofmaler, men kun få arbejder kendes, kongens kobberstukne portræt, sandsynligvis med J.G. van der Schardts buste som model, og træsnittet med Elefantordenens emblem. L.s medbragte træsnitter J.A. Bringhausen arbejdede indtil 1583 formentlig med tyrkiske træsnit. 4.3.1583 udbetales L.s sidste løn. Hvad siden hændte, er uvist, bortset fra, at der endnu 31.12.1588 fra Wien anvistes ham og 73 andre ligestillede hoffolk hver 24 gylden for sørgedragter ved Maximilian IIs død 1576. Genfundne værker og arkivalsk materiale har gennem de senere år udvidet kendskabet til L., der nu fremstår som den første danskfødte kunstnerpersonlighed, hvis værk er omfattende, og hvis liv er rimeligt velbelyst. Rembrandt ejede hans tyrkiske træsnit, Nicolas Poussin og Stefano della Bella tegnede kopier af dem, og en enkelt tegning (Edinburgh) var indtil for nylig tilskrevet Elsheimer. Hans tyrkiske træsnit måler sig med samtidens bedste, hans kobberstukne portrætter overgås næppe af andres. Den dystre, krystallinske strenghed i L.s modne værk repræsenterer et højdepunkt i den nordeuropæiske manierisme.