Madsen, A.P.

A.P. Madsen skabte sig en karriere som dyremaler ved siden af militærtjenesten. Han nævnes 1848-50 blandt de unge malere, N.L. Høyen forventede sig mest af, og C.J. Thomsen betegnede ham som periodens dygtigste dyremaler. Som vennen og forbilledet J.Th. Lundbye benyttede M. naturstudier som udgangspunkt for, eller indarbejdede dem i, mere gennemarbejdede kompositioner, ofte med klar reference til hollandsk 1600-tals malerkunst. Motiverne er i reglen uprætentiøse og usentimentale. En karakteristik som også er dækkende for de mange tegnede skildringer af soldaterlivet, han udførte under Treårskrigen, og som udmærker sig ved detaljerede og virkelighedsnære iagttagelser. M. var også virksom som grafiker og arbejdede både efter egne og andres forlæg. Han erhvervede sig herigennem en teknisk dygtighed, der senere blev udnyttet til en omfattende grafisk illustrationsvirksomhed i tilknytning til hans arbejde som amatørarkæolog og mangeårig medarbejder ved Nationalmuseets udgravninger. Hans egne undersøgelser om nordisk arkæologi blev publiceret i Aarbog for nordisk Oldkyndighed. M. blev gift med en af tidens få kvindelige kunstnere og fik sønnen Karl Madsen, senere maler, kunstkritiker og museumsdirektør.