2
Artworks
0
Followers
Biography
Johanne Krebs var opkaldt efter maleren J.Th. Lundbye, som var en ven af hendes familie ligesom flere andre guldaldermalere. Hun blev elev af P.C. Skovgaard i 1869 og 1871 og var også en tid elev af Vilh. Kyhn. Ligesom flere andre kvindelige kunstnere tog hun til München, hvor der var bedre studiemuligheder for kvinder, og hun fik her vejledning af den norske maler Eilif Peterssen. K. har især malet portrætter, både karakterfulde, repræsentative portrætter af bl.a. samtidens fremtrædende kvindesagsforkæmpere og kunstnerkolleger og mere private af kvindelige familimedlemmer, især moderen og den voksne plejedatter Anna Koefoed. I nogle af disse kvindeportrætter lykkedes det hende at skabe et indtryk af både selvstændighed og blidhed. Herudover malede hun, under tilbagevendende sommerophold i Dalum, landskaber, blomsterbilleder og interiører fra præstegårde. K. tog aktivt del i kampen for kvindelige kunstneres ligestilling med deres mandlige kolleger, idet hun var en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Kunstakademiets Kunstskole for Kvinder. Hun var med i bestyrelsen for Kvindelig Valgretsforening og tog del i den offentlige debat omkring kvindepolitiske spørgsmål med indlæg i Politiken, Tilskueren og Kvinden og Samfundet. Hun var med til at arrangere de kvindelige kunstneres deltagelse i verdensudstillingen i Chicago i 1893 samt kunstafdelingen på Kvindernes Udstilling i 1895.
Born
1848
Died
1924