Heinrich Plötz

Heinrich Plötz kom som barn i huset hos general Caesar Lüttichau i Fredericia, der sørgede for hans uddannelse som musiker. Hans musikalske karriere blev afbrudt af sygdom i 1773, hvorefter han var nødt til at opdyrke andre talenter. Maleren Jacques-Charles Oudry, som han traf i Lausanne, bragte ham i forbindelse med emaljemaleren Pièrre-Franois Marcinhes, der underviste ham 3/4 år. Der lærte han maleren Jean-Etienne Liotard at kende og var en tid forlovet med hans datter. Endvidere stiftede han bekendtskab med Charles Bonnet, der optog ham i sit hus og overdrog ham at illustrere sine videnskabelige, naturhistoriske værker. Det skyldtes P., at danske kunstnere som Jens Juel og J.F. Clemens blev så vel modtaget i Schweiz. P. havde endnu et talent, som allerede kom ham til gode i Schweiz, et mekanisk opfindersnilde. Han opfandt bl.a. en glasharmonika med tastatur, en pantograf, en nautisk log og et instrument, ved hjælp af hvilket man mekanisk kan aftegne en profil. Under sin tid i Danmark udnyttede han i højere grad sine mekaniske end sine kunstneriske evner. Han tilhørte den sidste generation af emaljemalere, men udførte næppe emaljer i Danmark. Trods sine mange talenter, også som miniaturemaler, kom han ikke til at spille nogen større rolle på dette felt. Han savnede forståelse for miniaturemaleriets særlige virkninger og behandlede elfenbenspladen på en sådan måde, at den fik en læderagtig overflade og derved mistede sin vigtigste kunstneriske effekt.