Christian David Gebauer

Christian David Gebauer tog i lighed med den jævnaldrende landskabsmaler J.P. Møller, som han lejlighedsvis samarbejdede med, sit udgangspunkt i nederlandsk 1600-tals kunst. Også flamske malere fra perioden efterlignede han, specielt Frans Snyders, som han har malet kopier efter. Dyrmaleriet, som det hed i samtiden, blev hans speciale, og som dyrmaler har han, som den flittige udstiller han var, utvivlsomt tjent som inspiration for J.Th. Lundbye samt i mindre grad for Jørgen Sonne og Christen Købke, også selv om disse forholdt sig anderledes selvstændigt til de nederlandske forbilleder. Med sine rejser til Dresden og München placerede G. sig endvidere i rækken af kunstnere, der fandt et virke inden for dramatiske og underholdende scener i slægt med tidens tyske kunst. Christian Holm kan her betragtes som G.s efterfølger. G. blev i 1815 medlem af Kunstakademiet, hvor han fik bolig og atelier. Fra 1817 modtog han kongelig understøttelse. Samme år leverede han 12 dørstykker til Christiansborg Slot. Et efter sigende hidsigt og lunefuldt temperament synes imidlertid at have fjernet ham så meget fra det københavnske kunstmiljø, at han besluttede at nedsætte sig i Århus som tegnelærer. G. udførte i løbet af sin karriere en række raderinger, bl.a. af kosakker, rejsende kunstnere og fra Det kgl. danske Stutteri på Frederiksborg. De er omhyggeligt udført med den interesse for personers og dyrs bevægelser, der generelt kendetegner G. som kunstner. Men formerne tenderer ofte mod det unaturligt langstrakte eller klumpede, en tendens, der kan fortolkes enten som et udslag af ubehjælpsomhed eller som manierisme.