Carl Neumann

Carl Neumann debuterede, mens han endnu var elev på Akademiet, med et søstykke. Inden for denne genre, som skulle blive hans foretrukne, var han overvejende selvlært. Hans første udlandsrejse gik til England, og herfra stammer Dansk linieskib ved Englands kyst, der i 1859 blev hans første succes. N. viste sig som en særdeles alsidig marinemaler med evnen for at portrættere skibe, enkeltvis og flere sammen, og for at gengive vejr og vind på havet. Han havde desuden en udpræget sans for det dramatiske. F.eks. malede han med forkærlighed solen, der bryder gennem skyer og spejler sig i vandet, som det bl.a. ses i billeder ved tidevandskysten i Normandiet. N.s grundholdning var overvejende romantisk, og i denne henseende kom han til at kappes med både Anton Melbye og C.F. Sørensen. Et typisk eksempel er stormvejrsbilledet Europa-fyret på Gibraltar fra rejsen 1867. En overgang i 1870erne ses imidlertid tendenser til en mere frigjort malemåde, idet han gav motiverne en bredere formbehandling, især i de skitser, hvor han inddrog figurer som staffage. At han også havde talent som egentlig figurmaler ses af hovedværket Fiskere trækker vod på Skagens Nordstrand, der befæstede hans ry, og som blev købt til Galleriet, dvs. Statens Museum for Kunst. Som andre marinemalere var N. blandt de tidlige gæster på Skagen, hvor han malede en række friske skitser. N. malede desuden prospekter, især under sin rejse til Orienten først i 1870rne. Resultaterne står ikke tilbage for tilsvarende arbejder af samtidens internationale kunstnere. Gennem hele sin karriere havde slagmaleriet N.s interesse, og under den 2. slesvigske krig deltog han selv i slaget ved Helgoland. Hans mange tegninger herfra blev siden udbredt som træsnit. N. havde i samtiden stor succes med historiske slagbilleder med forkærlighed for svenskekrigene og slagene mod englænderne først i 1800-tallet. Til Frederiksborgmuseet leverede han på bestilling flere sådanne store, dramatiske optrin fra Danmarkshistorien.